Hop til hovedindholdet

Aktuelle arrangementer

KUN FOR BØRNEHAVER I RØDOVRE - Børnebiffen i Viften fra 3 år

Tirsdag d. 30. april 2024 kl. 10:00 til 11:00 - Viften

Film i Børnebiffen fra 3 år

Gratis

Om Fritid for dig - Rødovre Kommune


Fritid for Dig er aktiviteter/tilbud, Børne- og Kulturforvaltningen organiserer i samarbejde med klubber og foreninger. Hvis du selv vil være med, skal du være mellem 10 og 14 år. Der bliver kun udsendt 2 kataloger i løbet af skoleåret, ét for 1. og 2. periode, og ét for 3. og 4. periode. Det giver dig mulighed for, at melde dig til en eller to perioder ad gangen. Som du kan se, er der mange tilbud i kataloget, du kan vælge imellem – sikkert også nogle, du ikke tidligere har tænkt over. Og vi har prøvet at lægge mødetidspunktet for de fleste aktiviteter til omkring kl. 14.30 – 15.00. Kig kataloget igennem og læs om alle de gode og sjove tilbud. Måske er du vild med ridning, er til minitennis – eller du kunne tænke dig at prøve parkour eller badminton. Ja – der er mange muligheder, så få en snak med dine forældre og dine kammerater om, hvilke tilbud du kunne tænke dig at vælge. Indbetal derefter det samlede beløb og oplys om aktivitetsnummer og periode, numrene er på sidste side. Det koster ca. kr. 75.00 om måneden pr. aktivitet for at deltage. For tredje periode – fra den 3. februar til den 11. april 2014 er prisen derfor kr. 170,00 For fjerde periode – fra den 22. april til den 27. juni 2014 er prisen kr. 170,00 Bemærk, at nogle aktiviteter ikke er med i begge perioder. Husk, at det også er nu, du skal tilmelde dig til 4. periode. Du kan også melde dig til samme aktivitet i begge perioder, så er prisen kr. 340,00 Læs programmet igennem og indbetal det samlede beløb senest den 10. januar 2014. Gironumret er 1-002-2363, og der skal bruges kode 01. Alle aktiviteter starter den 3.februar 2014 eller lige efter, og du vil inden da have fået at vide, om dine ønsker kan opfyldes. Vi vil selvfølgelig gøre alt for, at alle får deres ønsker opfyldt. Men skriv for en sikkerheds skyld 1 eller 2 ønsker mere på indbetalingen som reserve, hvis de aktiviteter, du ønsker mest, er overtegnede.

Kontaktoplysninger


Fritid for dig - Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre

Telefonnummer: +45 60 25 85 68 eller 20 29 49 96
E-mail: cn12408@rk.dk
Hjemmeside: www.rk.dk/milestedets-ungdomshus/